mandag den 2. september 2013

Weekenden

Anden weekend i Argentina lakker mod sin ende. Det har været nogenlunde stille og roligt.

Fredag tog jeg sammen med min søster og nogle af hendes veninder hjem til en, og spiste frokost efter skole. Det var vildt hyggeligt, selvom jeg som næsten altid bare sidder og lytter og prøver at finde hoved og hale i samtalen. Men pigerne er vildt søde, og prøvede virkelig at føre en samtale med den lille bitte smule engelsk, de kunne. Om aftenen gik vi tidligt i seng, fordi både min søster og jeg var totalt smadret, fordi vi ikke havde sovet siesta, haha.

Lørdag var jeg med de to tyske udvekslingsstudenter, Nele og Maxi, en tur rundt og kigge lidt i "gågaden" (the center of the city). Der var helt ubeskriveligt, overraskende varmt. Vi havde alle tre lange bukser på, og lukkede sko. Vi fandt hurtigt ud af, at det var den forkerte påklædning i 34 graders varme! Trods vores dårlige påklædning, havde vi det hyggeligt. Jeg gik selv hjemmefra huset, og til mødestedet igen. Jeg er ret overrasket over, hvor smertefrit det er gået for mig at komme frem og tilbage på egen hånd. Altså jeg har fået lov til at gå i fred, der har ikke været nogle tilråb eller ubehagelige oplevelser (7-9-13). Vi fik aguila (billede 1) og chipas. Chipas er en eller anden form for indbagt ost. Første gang jeg fik dem, kunne jeg ikke lide dem. Da jeg så fik dem anden gang, var det meget bedre, og nu kan jeg stolt sige, at jeg godt kan lide chipas. Jeg har godt nok fået nogle blikke, når jeg har udtalt, at chipas ikke lige var noget for mig. Jeg skal jo integrere mig, og nu er jeg så ét skridt nærmere :-) Om aftenen var jeg hjemme sammen med min søster og ham drengen, der var i Nibe sidste år (Federico). Vi fik empanadas (noget piroq-agtigt-noget). Dem kan jeg også godt lide. Generelt elsker jeg bare maden herovre! Forresten lavede jeg cornflakes-toppe, og de var et hit. I hvert fald blandt mig og min søster, men vi var også de eneste der fik dem. 

Her er den meget omtalte aguila. Det er simpelthen noget af det bedste! "Chokoladekage" (noget i den stil) med dulce de leche (Nutella bare karamel-agtigt) og sådan noget mælke-noget, som også er i Mælkesnitter. OVERTRUKKET med chokolade... Nele, Maxi og jeg er enige om, at aguilas er værd at blive tykke af. 


Søndag morgen havde jeg det altså lidt dårligt med mig selv. Jeg havde både spist aguila, cornflakes-toppe og chipas på blot én aften. Så jeg hoppede på løbemaskinen, som står i stuen, jaaaa. Ingen undskyldning der. Jeg skal meget snart starte i fitness med min kontaktperson, hvor vi skal, to gange om ugen, i fitness og prøve forskellige ting. September står på power-jumping. 
Hver søndag er min søster og jeg ude at spise med min hostmom, og hvis min bror og hans kæreste har tid, er de også med. I dag var vi på restaurant, en rigtig god en! 
Her til aften var jeg sammen med Maxi et par timer. Generelt er man meget spontan i Argentina, og gør noget, hvis man lige har lyst til det. 
                           
Jeg er blevet bedre til at få taget billeder. Her ses min søster (hende med brillerne), min bror og hans kæreste.  

Det var mit måltid. Mmmmm, det var godt. Under den der blanding af peber og kød (som er tun), var der en vildt lækker bøf. De små pandekage-agtige ting var også vildt gode, og det var en speciel måde at få kartofler/pommes frites på. Meget lækkert! Jeg elsker skinken, fordi den er så saltet, den smager af rigtig skinke, og ikke sådan noget fabriksskinke. 


Det spanske bliver en lille smule bedre dag for dag. Min hostmom var min lærer fredag aften, og min søster har givet mig to tests indtil videre. Jeg er så glad for, at de gerne vil hjælpe, for jeg føler ikke, at det bliver bedre. Men det gør det jo. Som min hostmom sagde: "Man lærer som et lille barn. Man forstår korte sætninger, og kan sige korte sætninger. Man forstår ikke komplicerede ord. Men man lærer det." Det er jo sandt, men det er bare et handicap, at jeg ikke kan kommunikere på andre sprog end engelsk. Men det hele ordner sig, det ved jeg. Og det ser jeg frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar