Fredag aften havde Nele og jeg inviteret otte piger fra klassen hjem til mig, hvor vi ville lave dansk og tysk mad til dem. Så klokken 17:30 mødtes jeg med Nele, og vi fik købt alle de nødvendige ingredienser. For I lige kan få et indtryk af, hvor billigt det egentlig er, synes jeg I skal vide, at mad til 10 personer betalte vi 300 kroner for I ALT. Menuen var kartoffelsalat, frikadeller, applecrumble og cornflakestoppe. Personligt synes jeg, at det er ufatteligt billigt, men måske har jeg bare ikke den rigtige fornemmelse af, hvad det normalt vil koste i Danmark :-)
Pigerne kom klokken 22 (sådan cirka, de er jo argentinere). Vi sad bare og spiste og snakkede til klokken 1-2 godt og vel. Heldigvis for Nele og mig kunne de godt lide maden, selvom vi selv synes, at det var meget mislykket.
Forresten er jeg ikke helt på toppen her for tiden. Forskellen på klimaet ude og inde har givet mig en mindre forkølelse, men heldigvis har jeg en sød familie, der er så gode ved mig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar