Sikke en dag. Vi havde for en gangs skyld fuld skema. MEN hverken Nele, Hein, Maxi, Katheryn eller jeg havde det sidste fire "classes", fordi vi åbenbart skulle gå rundt til alle klasserne på hele skolen, og introducere os selv. Det var ikke skolen, der sagde, at vi skulle. Efter hvad jeg har forstået, var det et "parti", der stiller op til elevrådet. De bruger åbenbart os som valgkampange, så hvis de vinder valget, skal vi (udvekslingsstudenterne) lave en præsentation for de, der vil høre det (så cirka hele skolen) om vores land og kultur... Uden vi har sagt ja til noget. Så selvom man ikke skulle tro det var muligt, stirrer folk endnu mere på os (udvekslingsstudenterne), nu hvor de kender vores navne. De hilser alle sammen på os, og jeg hører til ordet "Dinamarca" blive hvisket, når jeg går fordi. Men ja, det er en del af det hele, og det er da også sjovt nok at prøve. Lidt en speciel oplevelse... Dog har jeg allermest ondt af Hein. Pigerne, der er yngre end os, altså de går i 2nd og 3rd year, synes han er noget af det flotteste, de nogensinde har set i virkeligheden, mest af alt fordi han åbenbart ligner Justin Bieber. Nogle begyndte at græde, og når vi gik ind i klasserne, lød der små hvin fra nogle af pigerne. Ikke nok med det, ville de også have et billede med ham, og de prøvede at tage billeder i smug, hvilket ikke lykkedes... Så ja, jeg (vi) kan ikke få lov til at gå i fred. Forresten var der en eller anden, jeg aner ikke hvem, der gik forbi mig, som rev mig i håret. Altså jeg går ikke ud fra det var meningen, at han ville rive mig i håret, men det gjorde han. Æv
Nu er der i hvert fald én sætning, der er på repeat i min hjerne: Soy Laura de Dinamarca
Ingen kommentarer:
Send en kommentar