Jeg rejser med en organisation, som hedder Rotary. I modsætningen til mange andre organistationer, skal man her sende en kort ansøgning inden en bestemt dato til den nærmeste Rotary-klub. Der bliver nogle sorteret fra, hvorefter de resterende skal til et kort interview med klubbens counsellor samt et andet klubmedlem. Derefter foretages der endnu en sortering, og så står klubben tilbage med 2, nogle gange 3, unge mennesker, som skal sendes af sted. Når man er godkendt af den lokale klub, skal man lave en længere ansøgning der både inkluderer lægeerklæring, tandlægeerklæring og skoleerklæring. Man skal lave fire eksemplarer af denne ansøgning - alle skal være originaler. Ansøgningen afleveres igen til klubben, som godkender den, og sender den videre til de tre højst-prioriterede lande. Efter nytår får man at vide, hvilket land, der bliver ens værtsland, og så kommer familier og præcise placering hen ad vejen, indtil man sendes af sted, som er mellem juli og august.
Den/de familie(r) man skal bo hos i løbet af ens udvekslingår, er familier, der alle selv har et barn udsendt til et andet land. Derved bor man hos godkendte familier, med en stabil økonomi, da man jo også skal betale et mindre beløb for flybillet samt polo-shirt og blazer.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar