Nu begynder der at gå længere og længere tid mellem indlæggene, det beklager jeg. Her for tiden har jeg bare så meget jeg skal nå, heldigvis. Jeg kan da i hvert fald ikke sige, jeg keder mig herovre.
Onsdag aften var jeg til mit første Rotary-møde med min klub. Det var overraskende hyggeligt. Først skulle vi præsentere os selv, selvfølgelig på spansk. Senere hen skulle vi fortælle fem minutter om hvad vi synes om at være her, om en stor forskel mellem Danmark og Argentina, hvorfor lige Argentina og meget mere. Det var på engelsk, og så var der en tolk, da det er meget få, der forstår og taler engelsk. I min klub er det mig, Nele fra Tyskland og Marqaux fra Frankrig, der er udvekslingsstudenter. Resten er i en anden klub. Der er vist tre klubber i Resistencia.
På billedet er der Marqaux i den blå blazer, Nele og min lillesøster i min anden værtsfamilie
Torsdag skulle vi til lufthavnen (igen igen). Denne gang også på ladet af pick-up'en. Turen dertil gik helt fint, vi var lidt flere end sidste gang på ladet, men det var fint. Vi kom til lufthavnen, og skulle byde pigen fra USA, Katheryn, velkommen. Vi har alle indtil videre synes det var ekstremt akavet at ankomme, fordi der kun er glas mellem bagageafhentningen og ankomsthallen. Så vi gør alt hvad vi kan, for at få de, der ankommer til at føle sig akavet. Missionen lykkedes, og senere undskyldte vi også for at have gjort det, fordi det virkelig er uventet og overvældende at ankomme. Da vi kørte hjem, var vi på pick-up'en. Pludselig skete der det, vi har joket med hver eneste tur: politiet stoppede os! "Bare tal jeres eget sprog, så skal det nok gå!" blev der sagt inden de kom hen til os. Faktisk var politiet fløjtende ligeglade med, at vi sad på ladet. De skulle bare se et kørekort, og så blev der hurtigt sagt, at vi var lidt for mange, men det var også det eneste. Efterfølgende tog vi (Hein, Nele, Maxi, Marqaux, min søster, Federico og Enrique) hjem til Katheryn og fik merienda (eftermiddagskaffe).
Fredag var sidste tur til lufthavnen, også i pick-up'en, og intet politi. Fredag ankom en dreng fra Tyrkiet. Nu er vi fuldtallige, endelig. Vi stod længere og kiggede efter ham. Kiggede efter en Rotary-blazer. Det virkede ikke som om han kom. Pludselig er der en, der siger: "han er lige dér". Så har han stået lige for næsen af os i 10 minutter. Men vi fik budt ham velkommen, taget de obligatoriske billeder og så smuttede vi igen. Denne gang tog vi hjem til mig, hvor vi fik merienda. Det var vildt hyggeligt, det var mig, Nele, Maxi, Federico og min søster (Esperanza). Vi fik chipas (noget af det bedste herovre) og sådan nogle kage/snegle-agtige kager.
Fredag aften og nat tilbragte jeg hos en af mine klassekammerater sammen med næsten hele min klasse. Det var en form for velkomst-party for mig og Nele. Det var vildt hyggeligt, til trods for at de alle kender hinanden godt og snakker det samme sprog. Men det var en god måde at blive mixet sammen på, og det er virkelig en god klasse vi er kommet i. De elsker at lære danske eller tyske ord, specielt dem man ikke må sige :-) Min hostbrother kørte mig derhen og hentede mig igen. "Du ringer bare, når du vil hentes!" lød det fra ham. Jeg havde det så dårligt med at ringe til ham ved 3-tiden. Stakkels ham, tænkte jeg bare.
Men altså, det er et godt tegn, at der bliver længere og længere mellem indlæggene. Intet nyt er godt nyt, right?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar