Møde med Rotaract

Fredag aften var jeg inviteret med til et møde med Rotaract-klubben. De beskriver dem selv som den "unge del af Rotary", og så laver de nogle arrangementer. Det er for unge mellem 18-30 år. Jeg blev hentet af en fra klubben, og drengen fra Holland blev også hentet. Så sad vi der. Blandt cirka 15 argentinere. De hele foregik selvfølgelig på spansk, så nogle få ord af og til fik jeg forstået, men jeg forstod aldrig rigtig sammenhængen. De ville også have, at vi skulle præsentere os selv, og de ville også gerne høre, hvad vi synes der er mest anderledes ved Argentina/Resistencia. Efter mødet blev Hein og jeg inviteret med dem ud at spise. Jeg har ingen anelse om, hvad klokken var på det tidspunkt, højst sandsynligt 22, mødet startede klokken 21. Min lille dansker-mave var godt nok også sulten, jeg skal lige vænne mig til måltidernes placering herovre. Morgenmad klokken 7, frokost ved 13-tiden, eftermiddagskaffe klokken 16-17 og aftensmad på et tidspunkt mellen 22-23. Men vi fik spist, og medlemmerne af Rotaract var meget interesseret i os, hvem vi var, hvor vi kom fra og alt mulig andet. Da klokken blev 1 (!!!!!!!!!!), forlod vi restauranten. Det syntes jeg godt nok var meget, meget sent. Hjem kom jeg, og jeg stod så i den situation, at jeg ingen nøgle endnu, og min argentinske telefon får jeg først i dag eller i morgen, eller når jeg lige får fat i et sim-kort. Så ja, klokken 1 ringede jeg på døren, jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed (okay, måske lige da jeg kom for sent i skole, og brasede ind i en eksamen, men hvem tæller?). Dørklokken ringede, og hundene begyndte at gø som sindsyge. Efter lidt tid kom min far og åbnede døren, jeg prøvede at fortælle ham, med både tegnesprog og få spanske ord, at jeg virkelig var ked af at vække ham, og jeg undskyldte mange gange. Han var vist bare glad for at se mig, tror jeg. Ingen sure miner der. 

Min søster og hendes veninde har givet mig og Hein nogle sider med spansk, som jeg skal øve til på fredag, hvor vi får en test i det. Det skal jo nok blive interessant. Jeg er så glad for det, min søster gør for mig, det hjælper virkelig meget. I dag har vi sat små sedler på nogle af tingene på mit værelse, så jeg kan lære de ord. Jeg har også fået en liste med nogle nyttige tillægsord, så sætninger måske kommer til at give mere mening for mig. Jeg tror på, at det snart kommer lige så stille, det føler jeg i hvert fald.

I dag skal vi ud til lufthavnen og hente to udvekslingsstudenter fra Tyskland, der også skal bo i Resistencia. Så er jeg ikke længere den nye.