I går aftes tog mig og min søster, Esperanza, hjem til hendes veninde og drengen fra Holland. Det var meningen, at vi skulle holde film-aften, men det skete ikke rigtigt. Vi blev og overnattede, også selvom vi skulle i skole i dag. Så skete det jo. Som en rigtig argentiner, kom jeg for sent i skole på min anden skoledag... Ikke nok med det så havde de ovenikøbet eksamen, da jeg bare kom vadende ind i klasselokalet. Ingen reagerede på det, heldigvis, og læreren sagde bare "Hola". Hvis det var sket i Danmark, havde jeg højst sandsynligt fået en ordenlig skideballe, men ja, argentinere er generelt bare for sent på den, og ingen tager sig af det.
Personligt synes jeg, at min anden skoledag var bedre end den første, også selvom jeg kom for sent. I timerne forstår jeg alligevel ingenting, så enten sidder jeg med min ordbog og forsøger at være min egen lærer, eller også snakker jeg med nogle af de andre piger. De er såååå flinke, og vil vildt gerne snakke med mig, og prøver så godt de kan, men den smule engelsk de har lært. Vi forstår hinanden, og det er det vigtigste. En af dem ville i dag have taget et billede med mig, det var en smule mærkeligt. Også fordi det var midt i timen. Man skal virkelig opleve en argentinsk klasse, før man forstår, hvor lidt de laver. Dem, der vil lære noget, står oppe ved tavlen sammen med læreren, og dem, der er ligeglade, sidder bare og snakker, råber, går rundt og hvad de nu ellers laver. En af lærerne spurgte også hvad jeg lavede her, hvis jeg ikke kunne tale spansk. Lærer-elev-forholdet er ikke så anspændt, som jeg faktisk troede, men det kommer også meget an på, hvilken lærer det er.
Hver dag snakker jeg med nye personer, og glemmer deres navne lige så hurtigt, som de har sagt dem. Og de navne, jeg husker, er meget få, og det er de navne, der har brugt mest tid på at snakke med mig, eller virkelig har gjort et indtryk på mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar