Endnu en måned har nået sin tredje uge, hvilket betyder kalenderen siger den 21., som jo var den dato, jeg landede i Argentina den 21. august 2013. Det er ret mærkeligt for mig at tænke på, at jeg allerede har været her i seks måneder! Det er et halvt år, normalt synes jeg, et halvt år er lang tid, men i denne situation, nej. Tiden er bare fløjet afsted. Der har været opture og nedture (heldigvis flest opture) og jeg ved, der kommer flere (jeg regner med at 99% bliver opture). Mere end halvdelen af mit udvekslingsår er gået, og det får mig til at sidde lidt med tankerne. "Har jeg nu gjort alt det, jeg ville?", "Har jeg spildt nogle chancer?" og alle sådan nogle tanker, for det ville jeg hade mig selv for, hvis jeg kom hjem til Danmark, og det gik op for mig, at jeg faktisk godt ville have gjort det og det og det. Heldigvis har jeg stadigvæk lidt mere end fire måneder til at nå alt det, jeg vil. Og til at nyde det fuldt ud. Til bare rent faktisk at kunne snakke med mine klassekammerater, ikke blot min veninder, der har regnet mit spansk ud. Til at komme i gang med alle mulige aktiviteter. Jeg vil hellere have travlt end ikke at lave noget. Til at kunne snakke med de nysgerrige folk i tøjbutikkerne, eller fortælle frisøren om forskellen på dansk og argentinsk frisør. Til at kunne tage timer i at lave argentinsk mad og ikke skulle stå med en ordbog, for at regne noget ud. Jeg kan fornemme, at jeg får det til at lyde som om, jeg er flydende i det spanske, det er jeg jo ikke! Men bare at have det på plads, som jeg har gør, at jeg ikke er så "handicappet " og afhængig længere.
Det er måske noget, som jeg ikke skulle have gjort: lade sprogbarrieren lamme mig. Fordi jeg ikke kunne noget som helst spansk, da jeg kom, trak jeg mig lidt tilbage. Jeg lavede en masse ting, ja. Men jeg lod sproget holde mig fra mange ting, fordi "hvad nu hvis jeg ikke forstår, hvad jeg skal?". Det er noget jeg fortryder, men samtidig har jeg jo så bare lært til nu, at det skal det ikke længere. Og I skal ikke tro, at det første seks måneder var dårlige: FOR DET VAR DE BESTEMT IKKE!! Eller ville tiden jo ikke have gået så stærkt, vel? :-) At se tilbage bringer blot et smil på mine læber, og jeg fortryder intet af det, jeg har gjort.
I seks måneder har jeg boet i et land, der faktisk på ingen måder er velfungerende. Regeringen er lige ud sagt pis, hvilket også har kæmpe indflydelse på økonomien. Det kan derved ses på landet, på husene, på gaderne, på priserne. Men alt det her, er bare det jeg elsker ved Argentina. Det er det mest charmerende land, jeg har været i. Det der med, at der ligger en hulens masse affald på gaderne, er jo et ret sjælendt syn i Danmark, men her er det bare noget "jeg har lært at leve med". Det er en del af charmen. Det er en del af Argentina. Og for jer vil jeg ikke have, at Argentina lyder som et lorteland, for det er det ikke. Som borger i den "første verden"er det en øjenåbner, og et godt slag i hovedet at bo i et land som Argentina (argentinere ser sig selv som en del af "den tredje verden"). Ens værdier bliver der rykket rundt på, og verden er bare generelt helt anderledes. Jeg har lært, hvor meget mere vi skal sætte pris på Danmark og alt det, vi har. Ikke at jeg ikke gjorde det før. Jeg har bare lært at gøre det på en anden måde. Man ser ting, som får ens tanker i gang. Man ser mange ting fra et nyt perspektiv. Man lærer meget om sig selv, om hvor man er i sit liv, og hvor man vil hen. Alt dette, mine damer og herrer, er guldåren ved udveksling. Alt dette, er ikke noget man kan læse om i en bog for at blive klogere på det, eller se en dokumentar om i tv'et. Eller jo, det kan man godt. Men det har ikke samme effekt. Så jeg er bare så taknemmelig over, at jeg sidder her i Argentina lige nu. Selvom der har været nedture, har det hele bestemt været det hele værd.
Nu må jeg nok hellere smutte hen til min veninde :-)
Hej hej herfra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar