Efter Esquel ankom vi til turens sidste destination: San Carlos de Baroliche - som i daglig tale bare er Bariloche. Bariloche var turens højdepunkt for mange, af forskellige grunde. Én grund var, at i Bariloche laves Argentinas bedste chokolade - dyrt, men godt. Jeg tænkte, at det var overvurderet, MEN NÆ NEJ, HOLD DA OP, GODT VI KUN VAR DER TRE DAGE! Ellers skulle jeg havde haft to sæder på vej hjem i bussen. "Heldigvis" var det som sagt dyrt, så vi købte ikke så meget… Det var vel både trist og godt.
I Bariloche kørte vi rundt i bjergene og så noget at den meget europæisk-udseende natur. Derudover havde vi en hel dag afsat til afslutning af turen. Vi var kørt til et aktivitets-sted, hvor der var heste og alle mulige adventure-ting. Det var en vildt god afslutning på en fantastisk tur, og om aftenen sad vi omkring bålet, og dem der havde lyst, kunne sige nogle ord. En dreng fra Indien havde skrevet et lille digt, åha, det var hyggeligt.
Udsigten over Bariloche!
På den forreste hest ses en af de andre danske piger, hendes debut på hesteryg!
Texas mod Texas. Med bind for øjnene fik man lov til at banke hinanden med poser med halm i.
Fem piger og fem drenge fra hver bus skulle konkurrere om, hvem der hurtigst kunne komme over et lille bassin med vand. Krøllen på halen var, at der var elastik i snoren, så det var slet ikke så simpelt, som man troede. Og ja, der var både våde sko og bukser.
D4835 og D4845 (vi glemte Dannebrog den dag, æv)
Efter Bariloche kørte vi mod Cordoba, for at blive splittet op. Sammen med resten af udvekslings-studenterne fra mit distrikt (D4845), kørte vi mod Resistencia. Vi forlod Cordoba torsdag den 28. klokken 14, og var i Resistencia fredag klokken 4 om morgenen (jeg har vist allerede fortalt dette, men de skader vel ikke at gentage det). Pludseligt var det bare slut. Bum. Ovre. 18 dage er ikke lang tid, men lang nok tid til at sige "If you ever come to Denmark, tell me".
Jeg har været steder, hvor de fleste argentinere aldrig har været, og nok heller aldrig kommer til. Jeg er så evigt taknemmelig over alle, der gjorde det muligt for mig at komme på denne uforgemmelige rejse. Tak Rotary, både i Danmark og Argentina (selvom mit argentinske Rotary-klub fatter hat af, hvad jeg skriver her), tak til min dejlige argentinske familie (har ondt af dem, de skulle hente mig klokken 4 om natten på en hverdag) og tak til min familie i Danmark! Jeg føler mig så heldig for at det, jeg har oplevet indtil videre! Jeg har mødt mennesker fra hele verden godt og vel. Standardlande som Tyskland, Frankrig og USA, men også Taiwan, Indien, Australien, Mexico, Schweiz - jeg kunne blive ved!
Det var slutningen på mine laaange indlæg om min 18 dage lange rejse gennem Patagonien. Og sikke en rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar