Efter El Calafate drog vi
mod Ushuaia - verdens ende! Det er den sydligste by i verden, dog ikke det
sydsligste punkt, det sydligste punkt er Chile, men der er ikke nogen by (eller
noget i den stil, sådan forstod jeg det i hvert fald). For at komme til Ushuaia,
skal man krydse vand, fordi Ushuaia ligger på en ø (som er provinsen Tierra del
Fuego, eller på dansk, Ildlandet). OG for ikke at gøre det mindre besværligt,
ligger Chile imellem provinsen Tierra del Fuego og resten af Argentina… Så man
skal ind i Chile, køre et par timer og så ud af Chile, for at komme ind i
Argentina. Og det kræver jo visum, men heldigvis er jeg europæer, og jeg
befinder mig i Sydamerika, så jeg skal bare vise mit pas (og sådan nogle
mærkelige sedler, som vi fik af de voksne), og have en stempel der sagde, at
jeg forlod Argentina og kom ind i Chile, og omvendt. Så jeg har fået fornyet
mit visum nu kan jeg da vist godt påstå, det blev i hvert fald til en masse
stempler i passet på de sider, som altid, for it vedkommende, har været tomme
(jubii, så er det ikke spild af papir). MEN selvom det lyder som om, det var
let at komme ind i Chile, var det liiidt strikst ved grænsen. Vi måtte hverken
medbringe frugt, grøntsager, frisk kød eller nødder (det vigtigste for os var
nok frugten, fordi vi selv skulle købe og medbringe frokost til køreturen).
Derudover skulle vi også, men al vores håndbagage, gå til sådan noget
security-agtigt-noget, lidt ligesom i lufthavne, hvor taskerne skulle skannes.
Ellers var det meget simpelt: stempel, tjek tasker, videre.
Vi tilbragte også tre dage
i Ushuaia. Den første dag havde vi lidt fritid om morgenen, dernæst skulle vi
ud og se slædehunde, altså se. Hverken røre eller køre med dem… Men de var da
søde. Ved slædehundene skulle vi også se bævere i deres naturlige omgivelser,
dog blev der ikke spottet mange bævere. Så vidt jeg husker, ingen. Dog så vi en
ræv (præcis samme slags som i Danmark, som jeg efterhånden har set en del
gange), men for nogle var det deres debut! Jeg havde forstået det, hvis det var
en af drengene fra Indien, MEN DET VAR EN TYSKER?!? Jeg troede, de havde ræve i
Tyskland… Det har de åbenbart også, men de gemmer sig vist ret godt.
Velkommen til Ildlandet
Ushuaia var omringet af bjerge...
…og lå lige ned til vandet. Kunne det være bedre?
Fire blonde hoveder, to forskellige nationaliteter: tyskere og danskere
Her skulle vi eftersigende have spottet bævere
Østrig, er det dig???
Selvom det lyder til, at vi ikke lavede meget i Ushuaia, havde vi en del fritid der, hvilket var enormt rart, så vi havde tid til at gå lidt rundt og udforske den dejlige by.
Efter Ushuaia skulle vi i princippet til San Carlos de Bariloche, men fordi det var så pokkers langt væk, overnattede vi én dag i byen Esquel. For at komme dertil skulle vi jo først ud af Argentina og ind i Chile, for så at komme ud af Chile og ind i Argentina. Køreturen til Esquel tog i alt 35 timer. ALTSÅ 35 TIMER I BUS I STREG! Selvfølgelig stoppede vi nogle få gange, men det var godt nok noget af et ryk, vi tog. Til trods for det var 35 timer, føltes det ikke så lang tid. Men ja, vi nåede frem til Esquel, og der var ikke lagt nogle planer for os, udover et obligatorisk bad. Vi tog afsted dagen efter om morgenen, så det var blot et pitstop.
Jeg har plottet alle de byer, vi besøgte ind på et kort. Jeg blev selv ret overrasket over nogle af strækningerne, vil jeg indrømme.
A= Resistencia B= Cordoba C= Puerto Madryn D= El Calafate
E= Chaltén F= Ushuaia G= Esquel H= San Carlos de Bariloche
og derefter tilbage til B for at komme til A. Uha, der blev kørt nogle kilometer!
På Google Maps kan man ikke lave en rute til Ushuaia (fordi det er igennem Chile, kan jeg forestille mig), så hvis vi IKKE havde været i Ushuaia, havde vi kørt godt og vel 8000 km. Og vi kørte i 35 timer fra Ushuaia til Esquel, så vi har kørt en del mere end 8000 km. Argentina er et kæmpe land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar