Lyskæder i palmetræerne - en anderledes jul

Nu kan jeg vist ikke trække den længere. Julefreden har lagt sig helt over Danmark, til trods for den sne, der aldrig faldt. Jeg kan lige forestille mig, hvordan nisserne står i mit danske hjem, eller hvordan min hjembys gader er lyst op og det store juletræ på Torvet, der bare skriger jul. Jeg kan forestille mig julestressen i Aalborgs gader og folks varme påklædning. Alt dette er kun noget jeg kan sidde her, og forestille mig. For i år er alting anderledes for mig. Jeg synes det er vildt spændende sådan en oplevelse her, for jeg har aldrig prøvet andet end den danske jul. Jeg har set lidt om julen i USA på grund af de mange julefilm, men ellers ved jeg ikke specielt meget om jul i andre lande. Argentinsk jul er meget anderledes fra den danske jul. 

I Argentina er der sommer lige nu. Det vil sige over 35 grader. Det er nok den første store forskel. Derudover er argentinsk jul ikke så materielt, som den danske jul. Danmark er et land i "den første verden", mens Argentina er en del af "den tredje verden". De har ikke mange penge til overs til en hulens masse julepynt, gaver og julelys. I mit hus har vi et lille juletræ af plastik, og så hænger der lige en lille julemand i stuen også. Det er det. Selvfølgelig er det forskelligt fra hus til hus, nogle huse her er også godt udstationeret med julelys må jeg da indrømme. Butikkerne prøver at sprede lidt juleglæde ved at have et skilt hængende i vinduet med ordene "Feliz Navidad", som betyder "God jul". I den største park i min by har de også bygget noget, de kalder for "Julemandens hus". Så selvfølgelig er der nogle juleting hist og her. Forresten så jeg en lyskæde i et palmetræ, og jeg var nødt til at grine lidt. Det virkede bare så forkert for mig, et palmetræ kunne ikke være mere eksotisk og sommerferie-agtigt, alligevel var der en lyskæde i palmen. Men som min værtsfar forklarede mig, er det ikke det materielle, der bliver lagt allermest vægt på. Argentinsk jul er en meget åndelig jul, man tilbringer meget tid sammen med familien. Ikke fordi vi ikke også gør det i Danmark, for det gør vi jo. Vi samles, spiser, snakker og uden at vide af det, værdsætter man det, man har. Dansk jul er noget af det bedste, jeg ved. December er en måned på året, hvor jeg aldrig kan rives ned. Men dansk jul kan godt gå hen, og blive lidt for meget gaveræs. Jeg skypede med min familie tidligere i dag, og noget af det første der blev sagt var "Der er simpelthen så mange gaver i år!"Ja, gaver er noget der viser, at man sætter pris på hinanden. Personligt har jeg overhovedet intet problem med det, med at den danske jul er meget materiel, men også spirituel. Det gik bare lige op for mig, da jeg spurgte min værtssøster til råds om, hvad jeg evt. kunne købe til min værtsfar, at gaver ikke er det vigtigste. Hendes svar var: "Det er tanken, der tæller". Så sandt som det jo egentligt er sagt, tog jeg det til mig. Jeg lod min dansker-bekymring sive bort. 

Jul er hjerternes fest. Jul er familie-tid. Jul er traditioner. Jul er hygge. Men det er jo bare den danske jul? Jeg er så taknemmelig over, at jeg har denne mulighed: at opleve en anden form for jul, som jo ikke er forkert på nogen som helst tænkelig måde.

Kort om argentinsk jul
Argentinsk jul er ikke fyldt med traditioner. Man spiser ikke noget bestemt Juleaften. Dog skal man sætte juletræet op den 8. december, hvilket er en af grundene til, det er af plastik, da træet umuligt vil kunne overleve denne varme, jeg kan jo knap nok?!? Derudover har pigerne lyserøde underbukser på, og drengene blå. Det bringer succes og held. Klokken 00 er der fyrværkeri (ja, fyrværkeri, og nej, jeg mikser det ikke op med Nytårs Aften) Senere hen på natten tager man i byen med sine venner. Og så var det den jul. Hele familien er samlet, ikke bare mor, far og børn. I aften kommer der både bedstemor, tanter, onkler, kusiner og fætre. Sådan hele bundtet. Sådan gør alle.

 Som sagt er der jo pyntet op nogle steder. Dette er i et shopping-center

Vores lille træ med Jesus, Maria, Josef og alt det, der hører til

Én ting den danske og argentinske jul har til fælles, er, at det er familie-tid. At sprede glæde ved at være sammen, at at værdsætte det man har. Så hav en god jul i Danmark. Nyd hvert sekund, værdsæt hvad I har, smil over de gode stunder, fortræng de dårlige, påskøn livet og alt det, I har som danskere. Efter lidt mere end fire måneder her i Argentina, har jeg lært at værdsætte alt det, jeg har hjemme i Danmark. Først og fremmest har jeg en familie, der elsker mig, og som jeg elsker. Jeg har en seng at sove i, i et hus som er normal størrelse i Danmark, men som vil blive betragtet som kæmpe stort i Argentina. Selvom mange vil rynke på panden, har vi i Danmark et velfungerende skolesystem, som vi burde elske i stedet for at hade. Selvom argentinere ikke har det, som vi har, vågner de alligevel op med et smil på læben, klar til en ny dag. Det er noget af det bedste, man kan dele: sit smil. Så smil, værdsæt og nyd hver dag. 

Jeg vil ikke sidde her, og skrive med en løftet pegefinger, men det er bare en venlig påmindelse, noget som julen er god til at minde os om. 

FELIZ NAVIDAD - GLÆDELIG JUL

PATAGONIA - del 4 (San Carlos de Bariloche)

Efter Esquel ankom vi til turens sidste destination: San Carlos de Baroliche - som i daglig tale bare er Bariloche. Bariloche var turens højdepunkt for mange, af forskellige grunde. Én grund var, at i Bariloche laves Argentinas bedste chokolade - dyrt, men godt. Jeg tænkte, at det var overvurderet, MEN NÆ NEJ, HOLD DA OP, GODT VI KUN VAR DER TRE DAGE! Ellers skulle jeg havde haft to sæder på vej hjem i bussen. "Heldigvis" var det som sagt dyrt, så vi købte ikke så meget… Det var vel både trist og godt. 

I Bariloche kørte vi rundt i bjergene og så noget at den meget europæisk-udseende natur. Derudover havde vi en hel dag afsat til afslutning af turen. Vi var kørt til et aktivitets-sted, hvor der var heste og alle mulige adventure-ting. Det var en vildt god afslutning på en fantastisk tur, og om aftenen sad vi omkring bålet, og dem der havde lyst, kunne sige nogle ord. En dreng fra Indien havde skrevet et lille digt, åha, det var hyggeligt. 

                            

 Udsigten over Bariloche!

 På den forreste hest ses en af de andre danske piger, hendes debut på hesteryg!

 Texas mod Texas. Med bind for øjnene fik man lov til at banke hinanden med poser med halm i.

 Fem piger og fem drenge fra hver bus skulle konkurrere om, hvem der hurtigst kunne komme over et lille bassin med vand. Krøllen på halen var, at der var elastik i snoren, så det var slet ikke så simpelt, som man troede. Og ja, der var både våde sko og bukser.

D4835 og D4845 (vi glemte Dannebrog den dag, æv)

Efter Bariloche kørte vi mod Cordoba, for at blive splittet op. Sammen med resten af udvekslings-studenterne fra mit distrikt (D4845), kørte vi mod Resistencia. Vi forlod Cordoba torsdag den 28. klokken 14, og var i Resistencia fredag klokken 4 om morgenen (jeg har vist allerede fortalt dette, men de skader vel ikke at gentage det). Pludseligt var det bare slut. Bum. Ovre. 18 dage er ikke lang tid, men lang nok tid til at sige "If you ever come to Denmark, tell me".

Jeg har været steder, hvor de fleste argentinere aldrig har været, og nok heller aldrig kommer til. Jeg er så evigt taknemmelig over alle, der gjorde det muligt for mig at komme på denne uforgemmelige rejse. Tak Rotary, både i Danmark og Argentina (selvom mit argentinske Rotary-klub fatter hat af, hvad jeg skriver her), tak til min dejlige argentinske familie (har ondt af dem, de skulle hente mig klokken 4 om natten på en hverdag) og tak til min familie i Danmark! Jeg føler mig så heldig for at det, jeg har oplevet indtil videre! Jeg har mødt mennesker fra hele verden godt og vel. Standardlande som Tyskland, Frankrig og USA, men også Taiwan, Indien, Australien, Mexico, Schweiz - jeg kunne blive ved! 

Det var slutningen på mine laaange indlæg om min 18 dage lange rejse gennem Patagonien. Og sikke en rejse.

PATAGONIA - del 3 (Ushuaia + Esquel)

Efter El Calafate drog vi mod Ushuaia - verdens ende! Det er den sydligste by i verden, dog ikke det sydsligste punkt, det sydligste punkt er Chile, men der er ikke nogen by (eller noget i den stil, sådan forstod jeg det i hvert fald). For at komme til Ushuaia, skal man krydse vand, fordi Ushuaia ligger på en ø (som er provinsen Tierra del Fuego, eller på dansk, Ildlandet). OG for ikke at gøre det mindre besværligt, ligger Chile imellem provinsen Tierra del Fuego og resten af Argentina… Så man skal ind i Chile, køre et par timer og så ud af Chile, for at komme ind i Argentina. Og det kræver jo visum, men heldigvis er jeg europæer, og jeg befinder mig i Sydamerika, så jeg skal bare vise mit pas (og sådan nogle mærkelige sedler, som vi fik af de voksne), og have en stempel der sagde, at jeg forlod Argentina og kom ind i Chile, og omvendt. Så jeg har fået fornyet mit visum nu kan jeg da vist godt påstå, det blev i hvert fald til en masse stempler i passet på de sider, som altid, for it vedkommende, har været tomme (jubii, så er det ikke spild af papir). MEN selvom det lyder som om, det var let at komme ind i Chile, var det liiidt strikst ved grænsen. Vi måtte hverken medbringe frugt, grøntsager, frisk kød eller nødder (det vigtigste for os var nok frugten, fordi vi selv skulle købe og medbringe frokost til køreturen). Derudover skulle vi også, men al vores håndbagage, gå til sådan noget security-agtigt-noget, lidt ligesom i lufthavne, hvor taskerne skulle skannes. Ellers var det meget simpelt: stempel, tjek tasker, videre. 

Vi tilbragte også tre dage i Ushuaia. Den første dag havde vi lidt fritid om morgenen, dernæst skulle vi ud og se slædehunde, altså se. Hverken røre eller køre med dem… Men de var da søde. Ved slædehundene skulle vi også se bævere i deres naturlige omgivelser, dog blev der ikke spottet mange bævere. Så vidt jeg husker, ingen. Dog så vi en ræv (præcis samme slags som i Danmark, som jeg efterhånden har set en del gange), men for nogle var det deres debut! Jeg havde forstået det, hvis det var en af drengene fra Indien, MEN DET VAR EN TYSKER?!? Jeg troede, de havde ræve i Tyskland… Det har de åbenbart også, men de gemmer sig vist ret godt. 

 Velkommen til Ildlandet

 Ushuaia var omringet af bjerge...

 …og lå lige ned til vandet. Kunne det være bedre?

 Fire blonde hoveder, to forskellige nationaliteter: tyskere og danskere

 Her skulle vi eftersigende have spottet bævere

Østrig, er det dig???

Selvom det lyder til, at vi ikke lavede meget i Ushuaia, havde vi en del fritid der, hvilket var enormt rart, så vi havde tid til at gå lidt rundt og udforske den dejlige by.

Efter Ushuaia skulle vi i princippet til San Carlos de Bariloche, men fordi det var så pokkers langt væk, overnattede vi én dag i byen Esquel. For at komme dertil skulle vi jo først ud af Argentina og ind i Chile, for så at komme ud af Chile og ind i Argentina. Køreturen til Esquel tog i alt 35 timer. ALTSÅ 35 TIMER I BUS I STREG! Selvfølgelig stoppede vi nogle få gange, men det var godt nok noget af et ryk, vi tog. Til trods for det var 35 timer, føltes det ikke så lang tid. Men ja, vi nåede frem til Esquel, og der var ikke lagt nogle planer for os, udover et obligatorisk bad. Vi tog afsted dagen efter om morgenen, så det var blot et pitstop. 

Jeg har plottet alle de byer, vi besøgte ind på et kort. Jeg blev selv ret overrasket over nogle af strækningerne, vil jeg indrømme.

A= Resistencia               B= Cordoba                C= Puerto Madryn            D= El Calafate

E= Chaltén                     F= Ushuaia                 G= Esquel                         H= San Carlos de Bariloche

og derefter tilbage til B for at komme til A. Uha, der blev kørt nogle kilometer! 

På Google Maps kan man ikke lave en rute til Ushuaia (fordi det er igennem Chile, kan jeg forestille mig), så hvis vi IKKE havde været i Ushuaia, havde vi kørt godt og vel 8000 km. Og vi kørte i 35 timer fra Ushuaia til Esquel, så vi har kørt en del mere end 8000 km. Argentina er et kæmpe land.

PATAGONIA - del 2 (El Calafate)

Mere om min lille rundrejse i det sydlige Argentina kommer nu.

Vores første dag i El Calafate havde vi fritid til selv at gå rundt og udforske den søde by, som på så ufatteligt mange måder ligner en lille, østrigsk by. Derudover er der forholdsvis mange turister i El Calafate på grund af gletsjer-parken, der ligger i nærheden. Dag nummer to i El Calafate blev brugt i en lille, nyere by ved navn Chalten. For at komme dertil kørte vi på "ruta 40", det argentinske svar på "route 66" i USA. I Chalten var det naturen, vi kom for. Det var så smukt og fredfyldt, og landskabet skifter såååå hurtigt. Synet på køreturen skiftede hele tiden. Så var der en flod, så var der flat og tørt og så var der pludseligt bjerge med sne på toppen. Hvis man blot lukkede øjnene i fem minutter, kunne man snildt komme i tvivl om, hvorvidt man havde haft dem lukket i minutter eller timer.

(Billeder fra dag to i El Calafate, hvor vi tog til Chalten)

 Befinder mig som regel bagved kameraet, så her er lige et sjældent billede, hvor jeg er på

 Den tyske pige, Nele, fra min by

 Hanne (dansker) og jeg med Dannebrog foran et vandfald, der var intet sammenlignet med Iguazu, men i princippet var det ret højt.

 OG SE HVAD VI SPOTTEDE, LILLE DANMARK HAR FUNDET SIN VEJ TIL DET STORE ARGENTINA!!! Så de andre danskere og jeg fik rimelig meget optur efter det!

Dag tre i Calafate var nok den mest mindeværdige af alle dage! Vi skulle nemlig gå på den der berømte gletsjer! Det var også en dagstur, ligesom alle de andre dage! Stedet hed "Glacier National Park", og gletsjeren vi gik på hedder "Perito Moreno Glacier" (<-- ja, du kan klikke der, og læse lidt info om gletsjeren). Vi fik mærkelige pigge-sko på, så vi ikke faldt på den store gletsjer. Og så gik vi ellers, op og ned. Heldigvis var der ingen, der faldt.

 Vi var delt op i tre grupper, mens en flok på 15 personer havde valgt ikke at trekke, da det var en mulighed, og kostede ekstra.

 Skulle da lige smage gletsjer-vandet

 Line og jeg

Jeg ved desværre ikke, hvad der sker for billedets lys… For der var altså meget lyst ved gletsjeren!

Det var tre dage i Calafate, hvor vi forresten boede i nogle nuttede hytter, følte ikke på daværende tidspunkt, at jeg opholdt mig i Argentina. For det er virkelig et gigantisk land, og så forskelligt fra nord til syd, er du vimmer mand! For Argentina for mig, er jo nord, hvor der er varmt og fladt, og så er det jo bare en kæmpe omvæltning at tage til syd, hvor vejret var nogenlunde dansk efterår, og der var bjerge med sne og træer, som jeg kender dem (og ikke palmer som i Resistencia)

PATAGONIA - del 1 (Puerto Madryn)

Uha, nu kommer der en masse læsestof! For jeg har nemlig været på tur. Sammen med nogle udvekslingsstudenter fra mit eget distrikt og fra et andet distrikt, kørte vi det sydlige Argentina tynd i bus. Vi efterlod vores sidste destination (Bariloche) onsdag den 27. november klokken 8:30 om morgenen, og jeg kom hjem til Resistencia fredag den 29. klokken 4 om natten. Giver det et nogenlunde billede, hvor kæmpestort Argentina er? Vi sad og havde lidt for meget tid i bussen, og fik os regnet frem til, at fra Nordargentina til Sydargentina, er der den samme distance som fra Danmark til det nordlige Afrika… Det var vi ret meget oppe at køre over!

Meeen måske skulle jeg starte fra dag 1 og tage den derfra?

Tirsdag den 12. november klokken 20 tog vi bussen fra busterminalen i Resistencia, kørte mod Cordoba (den tredje største by i Argentina) og var der klokken 11 dagen efter, hvor vi fik vores fem-stjernede bus, som vi kørte rundt i under hele turen. OG JEG MÅ SIGE: BEDSTE BUS JEG NOGENSINDE HAR KØRT I! Man kunne næsten ligge vandret med sæderne, som i øvrigt var dejligt brede. Der var tre sæder på hver række, åha, det var skønt. Vi var godt og vel 80 personer, så vi var nødt til at køre i to busser. Det var så lækkert med meget plads og god mulighed for at sove, især fordi vi nogle gange kørte over 30 timer i bus fra destination til destination… 

Fra Cordoba kørte vi til Puerto Madryn (ikke fordi jeg forventer, at alle de her bynavne ringer nogle klokker hos jer). Så heldige som vi var, boede vi i Puerto Madryn i tre dage, på et lille, centralt hotel. 

(Billeder fra dag 1 i Puerto Madryn)

Ikke fordi det er et specielt godt billede, men det viser lidt, hvor meget vind, der var ved kysten - en vind, som jeg har savnet, fordi Resistencia ikke ligefrem er blæsende... 

Tre tyske piger, to andre danske piger, en fransk pige og jeg havde det sjovt med at skrive i sandet 

HOVSA, HVAD VAR DET, VI SPOTTEDE!!!

På andendagen i Puerto Madryn var vi på en dagtur godt og vel to-tre timer væk (det er jo ingenting for argentinere). Vi skulle nemlig ud og se på hvaler! Dog endte jeg i den "uheldige" båd, hvor hvalerne ikke var så glade for at vise sig, og vi kun så dem 15 meter væk fra båden, mens den anden båd havde blot fem meters afstand mellem båden og hvalen.

Dag tre i Puerto Madryn havde vi endnu en fuld dag ude af huset. Denne gang skulle vi se pingviner. Også godt og vel tre timer væk skulle vi, for at komme til pingvin-stedet. Lad os bare sige, at jeg har været reeeet tæt på en pingvin, sådan 1 meters afstand max. "Man kan jo se pingviner i zoo?!?" tænker I nok. Ja, det kan man. Men det er på ingen måder det samme, som at se dem i deres naturlige omgivelser (selvom jeg troede deres naturlige omgivelser var på Antarktis med massere af kulde og sne, og ikke et sted i Argentina, hvor man hverken behøver hue, vanter eller vinterjakke). 

(Billeder fra dag to og tre i Puerto Madryn)

 Man får bare lyst til at hoppe i vandet, ikke?

 En pingvin i sine naturlige omgivelse, som ikke nødvendigvis er sne og Antarktis, åbenbart

 At tage til Argentina er det samme som at tage til Mallorca: der er dælme tyskere overalt! (de er udvekslingsstudenter, men vi mødte også rigtigt mange tyske turister, og nul danske)

Det kunne jo være et postkort

Min plan er at opdatere jer nogenlunde i byer, så dette var første omgang. Bare rolig, der kommer ikke til at gå flere uger mellem hver opdatering! :-)