tirsdag den 15. oktober 2013

To uger i grove træk

Uha, hvor skal jeg starte? Den seneste tid har stået på en masse aflyste "clases", øvning af det spanske ved hjælp af Duolingo (TAK TIL DUOLINGO), fitness og alt det, der nu er hverdag... 

Noget, der måske udskiller sig mest fra de seneste to uger, var forrige weekend, hvor der, lørdag aften, bliver banket på min dør, og der stod min søster, Federico og to andre argentinske drenge. "Nu kan vi tale dansk" blev der sagt. Ja, det er korrekt. Der var fire argentiniere i mit hus, og alle kunne tale dansk. Det var lidt syret, synes jeg i hvert fald selv! Senere kørte min hostmom, søster, Federico, Lucio (en af de andre drenge) og jeg til Corrientes, for at spise aftensmad. Det skal lige siges, at klokken var godt og vel 12 som i 00:00. Selvom jeg er ved at vænne mig til spisetiderne, er de nogle gange liiidt ekstreme. 

Mandag var jeg til fødselsdag hos Katheryn, pigen fra USA. Det var enormt hyggeligt, bare exchange students, der var samlet omkring lækkert mad :-)

OG FORRESTEN (MOR OG FAR, NU SKAL I VÆRE STOLTE) dissikerede vi en hjerne (fra en ko, tror jeg vist nok). Og ja, jeg rørte ved den, med handsker på. Det skøreste af det hele var, at eleverne SELV skulle medbringe hjerne, handsker og skalpeller... Det synes Nele og jeg altså var en tand for mærkeligt, at skolen ikke sørgede for det. 

Dernæst har jeg modtaget EN PAKKE fra Danmark, som indeholdt grødris, så nu skal der laves risengrød og ris a la mande i store mængder, jeg ved i hvert fald, at Esperanza og Federico er med på den idé.

Man kan godt mærke, at sommeren nærmer sig. Lige pt. regner der ofte, men der er stadigvæk ulideligt varmt, og luften bliver tæt på grund af regnen. Men det er jo ikke sommer endnu, så jeg må bide det i mig, for 25-30 grader er ingenting sammenlignet med de 45, der langsomt nærmer sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar