Iguazu med distrikt 4845

Nu er der endelig sket noget, som er værd at fortælle om! Weekenden tilbragte jeg sammen med mit distrikt godt og vel 55 udvekslingsstudenter i provinsen Misiones. Men ikke bare et hvilket som helst sted i Misiones, nej nej, vi boede i Puerto Iguazu, altså der hvor Cataracas de Iguazu ligger.

Torsdag aften forlod "Chaco-børnene" (os der bor i provinsen Chaco) Resistencia. Sammen med udvekslingsstudenterne i min by rejste en anden dansk pige, og en dreng fra USA, der bor i en by cirka 125 km fra Resistencia. Så ja, det blev talt dansk, der blev talt rigtig meget dansk, det var så rart, selvfølgeligt blev der snakket mere engelsk, men dansk blev der også snakket. Lang, men hyggelig bustur.

Fredag ankom vi til hotellet klokken 9:30 godt og vel. Der var lækker morgenmad, og så var der ellers orientering om reglerne i distriktet og om de forskellige rejser, vi kan foretage os i løbet af året. Ellers var der pool-tid, og om aftenen var der noget hurtigt "ryste-lidt-sammen", men ikke meget. 

Lørdag var DAGEN, hvor det hele skulle ske, grunden til vi kom til mødet. Ved 8-tiden forlod vi hotellet og kørte mod Iguazu Falls. Der blev småsnakket lidt om, hvordan det nu kunne se ud, og alle var ovenud spændte. Men ingen havde forventet, hvad vi så. Hånden på hjertet, jeg har aldrig set noget så beroligende og smukt som de vandfald. Iguazu får Niagara Falls til at ligne en vandpyt! Jeg tør godt påstå, at alle var mundlamme. Det var den samme reaktion over hele linjen, på alle sprog: "woooow!" Vi skulle på en lille boat-trip, hvor vi praktisk talt sejlede ind i selve vandfaldene, så ja, jeg har i princippet badet i Iguazu Falls. Egentligt var det så rart, fordi solen stod højt på himlen, og der var virkelig varmt! Derved blev vi jo afkølet, og eftersom INGEN havde tænkt på at medbringe skiftetøj eller købe et regnslag, forblev vores tøj vådt hele dagen... Efter bådturen gik vi rundt og fik taget flere billeder med de smukkeste omgivelser. Og eftersigende så vi vandfaldene fra både den argentisnke side, og den brasilianske side, dog ved jeg ikke, hvad der er hvad... 

Frokosten blev indtaget på en restaurant, og den bestod af lomitos (altså noget af det bedste argentinske mad, man kan indtage) Da frokosten var væk, fortsatte vi videre til "The Devil's throat". Først gik vi på en laaaaang jernbro, hvilket føltes som i evigheder, og så var vi der. Det lignede virkelig, at alt vandet bare blev slugt ned i et bundløst hul - det gjorde det jo nærmest også, så navnet lever mere eller mindre op til det, øjnene ser. 

Lørdag aften skulle alle lave en lille "sketch" om deres land. Vi, altså de seks danskere, startede med at synge national-sangen, for så at skifte over i "Hot" med Nik & Jay, dernæst synge alfabetet og sluttede så af med "Barbie Girl" af Aqua.

Der var udvekslingsstudenter fra mange forskellige lande! USA, Taiwan, Tyrkiet, Frankrig, Danmark (wuhu), Tyskland, Finland, Mexico, Slovakiet, Belgien, Holland og jeg har sikkert glemt at nævne nogle. 

Søndag sluttede det hele ved 10-tiden, men vores bus gik ikke mod Resistencia før klokken 21, så vi fik dagen til at gå med at vandre rundt i Puerto Iguazus gader, og spise pizza... Vi ankom til Resistencia mandag morgen klokken 7:30, efter en laaaang og kold bustur! Line og jeg frøs begge to, som havde vi lige vinterbadet, vi havde begge to shorts og sandaler på, fordi vejret var godt, altså udenfor bussen! Vi endte med at bruge Dannebro som tæppe, tak til Dannebro for at holde os mere eller mindre varme i den fryser de kalder for en bus. 

Danmark!!! 

Os, der bor i Resistencia 

Dette var det allerførste syn jeg fik af Iguazu 

Danske Mikkel ser ikke stor ud ved siden af et af de mange vandfald

Klar til at blive gennemblødt 

Danske Hanne og den der "wow"-baggrund 

Fordi Danmark 

Maxi, Line, Nele og mig 

Til frokost blev man lidt træt 

Devil's throat 

Set oppe fra 

Lidt mere Danmark

Asuncion, Paraguay

I dag, mandag, er jeg netop kommet hjem fra min første "lille rejse" her. Sammen med min hostmom og søster, kørte vi lørdag klokken 7 mod Paraguay. Køreturen varede i alt cirka 5 timer. Ved grænsen gik der godt og vel en time, jeg fik et stempel eller to, og vi var videre. Destinationen var Asuncion - hovedstaden i Paraguay. Først og fremmest skulle vi købe stof til min søsters "prom dress", fordi det er billigere eller noget i den stil. Dernæst besøgte vi en masse familie, både lørdag og søndag. De var enormt søde og gæstfrie! 

Søndag klokken 9 startede dagen for os, fordi vi skulle mødes med en pige fra Paraguay, som var i Danmark på samme tid som min søster, OG EN ANDEN DANSK PIGE! Ja, nemlig. Endnu en gang har jeg tilbragt tid med en anden dansk udvekslingsstudent her i Sydamerika. Det var virkelig skønt, og vi fik snakket rigtig meget dansk - faktisk gjorde det helt ondt i halsen, fordi jeg ikke var vant til det! Vi købte noget frokost, og kørte til pigen fra Paraguays sommerhus, San Bernardino, som ikke lå så langt fra Asuncion. Det lå lige ned til floden, og det var bare skønt. Vejret var dejligt, det hele var bare skønt! 

Jeg synes virkelig, at Asuncion er en dejlig by. Meget anderledes fra Resistencia, selvom man ikke skulle tro det. Eftersom Argentina er lukket for im- og eksport, er der ikke mange velkendte mærker her for mig. Men i Asuncion var der McDonald's, Burger King, Pizza Hut, Nivea, Nissan, Honda, Levi's og Apple - bare for at nævne nogle få. Asuncion er enormt bakket, det går op og ned hele tiden. Dernæst er det en meget grøn by, ment på den måde, at der er mange træer og buske. Altså rigtig mange! Og jo længere man kom væk fra centrum, jo flere træer var der. I Paraguay er der dog ikke en middelklasse på samme måde, som i Argentina, så enten er bor de under kummerlige forhold, eller også er deres stuer på størrelse balsale, og toiletterne det ultimative sted at holde en fest. 

Jeg har en hulens masse billeder, nogle af dem har jeg selv taget med min iPhone, mens andre blev taget med min søsters gode kamera!

 Søndagens frokost!

Udsigt over grønne Asuncion 

 Og vi vandrede op ad en hulens lang trappe, for at ende i noget, man kunne kalde en dårlig efterligning af Rio de Janeiro

 En kirke, vi lige stak hovedet ind i, hvor de hyldede Jomfru Maria

Floden, hvor sommerhuset lå 

Carla, den anden danske pige, og jeg skulle lige have et danskerbillede med den grønne baggrund 

Behøves der ord for dette?? 

Sådan kan man også transportere en gris... Det grinte vi altså lidt af!

Så ja, min weekend har været anderledes og god! Jeg er virkelig lykkelig over, at de tog mig med til Paraguay, jeg havde aldrig troet, jeg skulle sætte mine fødder i det land, men hey, jeg havde heller aldrig troet, at alt det her skulle ske... Livet er fuld af overraskelser!

To uger i grove træk

Uha, hvor skal jeg starte? Den seneste tid har stået på en masse aflyste "clases", øvning af det spanske ved hjælp af Duolingo (TAK TIL DUOLINGO), fitness og alt det, der nu er hverdag... 

Noget, der måske udskiller sig mest fra de seneste to uger, var forrige weekend, hvor der, lørdag aften, bliver banket på min dør, og der stod min søster, Federico og to andre argentinske drenge. "Nu kan vi tale dansk" blev der sagt. Ja, det er korrekt. Der var fire argentiniere i mit hus, og alle kunne tale dansk. Det var lidt syret, synes jeg i hvert fald selv! Senere kørte min hostmom, søster, Federico, Lucio (en af de andre drenge) og jeg til Corrientes, for at spise aftensmad. Det skal lige siges, at klokken var godt og vel 12 som i 00:00. Selvom jeg er ved at vænne mig til spisetiderne, er de nogle gange liiidt ekstreme. 

Mandag var jeg til fødselsdag hos Katheryn, pigen fra USA. Det var enormt hyggeligt, bare exchange students, der var samlet omkring lækkert mad :-)

OG FORRESTEN (MOR OG FAR, NU SKAL I VÆRE STOLTE) dissikerede vi en hjerne (fra en ko, tror jeg vist nok). Og ja, jeg rørte ved den, med handsker på. Det skøreste af det hele var, at eleverne SELV skulle medbringe hjerne, handsker og skalpeller... Det synes Nele og jeg altså var en tand for mærkeligt, at skolen ikke sørgede for det. 

Dernæst har jeg modtaget EN PAKKE fra Danmark, som indeholdt grødris, så nu skal der laves risengrød og ris a la mande i store mængder, jeg ved i hvert fald, at Esperanza og Federico er med på den idé.

Man kan godt mærke, at sommeren nærmer sig. Lige pt. regner der ofte, men der er stadigvæk ulideligt varmt, og luften bliver tæt på grund af regnen. Men det er jo ikke sommer endnu, så jeg må bide det i mig, for 25-30 grader er ingenting sammenlignet med de 45, der langsomt nærmer sig.

Corrientes med en dansker + lakridser

Uha, sikke nogle dage jeg lige har gennemgået.

Lørdag blev jeg kørt til Corrientes, nabobyen i naboprovinsen, hvor jeg skulle mødes med en anden DANSK udvekslingsstudent. Sammen med hende og hendes veninde fra hendes by gik vi rundt og shoppede lidt. Mest af alt shoppede vi mad, og fra klokken 17 til klokken 00 spiste vi aaalllttt det, vi havde købt. Pyha, vi var runde bagefter! Jeg var i Corrientes indtil søndag klokken 18, sammen med Hanne (som hun hedder) og hendes veninde. Vi overnattede i venindens onkels lejlighed. Hannes hostmom og veninden mor var der også, så vi var ikke helt på egen hånd.

Tirsdag har nok været en af de sjoveste dage i skolen indtil videre. Jeg havde taget en pose lakridser med, fordi jeg synes, de skulle smage, velvidende om at mine klassekammerater ville hade det. Og det gjorde de. Jeg fortryder inderligt nu, at jeg ikke filmede reaktionerne, for der var godt nok nogle sjove reaktioner! Nogle fik knapt nok lakridsen på tungen, før de bogstavlig talt spyttede den ud på gulvet. Andre ville ikke være uhøflige, så de spiste det hele med et ret specielt ansigtsudtryk. Bagefter undskyldte de meget, fordi de ikke kunne lide det, men det var simpelthen for bittert og salt. Alt her i Argentina er enormt sødt, så jeg forstår godt, at det er en ny smag for dem. Jeg havde heller ikke helt forklaret dem, hvad de skulle smage, jeg havde bare sagt "danish candy". Katheryn, pigen fra USA, skulle også smage, og hun var heller ikke just stor fan. De eneste, på hele Colegio Nacional (der består af 1100 elever), der kan lide lakrids, er højst sandsynligt Hein, Nele og mig. Men så er der jo bare mere til os :-)