Så for dælen, nu er der noget at fortælle igen!! Fredag den 23. (lidt over en uge siden) afholdte min klasse og jeg (samt endnu en klasse) noget der hedder "Presentación de la remera" (præsentation af trøjen). I quinto (afgangsåret af secundary school) fejrer man, at man snart er færdig med skolen. I Resistencia (for det afhænger meget fra by til by, har jeg fundet ud af fra nogle af de andre udvekslingsstudenter) går det vildt og sjovt for sig. Siden april har vi klippet og klippet fem-taller (fordi vi er i quinto, som betyder 5.). Formålet med alt vores klippearbejde var at pynte skolen op den fredag den 23. I pauserne stod min klasse og den anden klasse i midten af skolen og dansede, hoppede, løb, klappede og bare nød det glædelige øjeblik - selvfølgelig med vores egne t-shirts og jakker. Hver quinto designer deres egen t-shirt og jakke, som derved viser, at de er de ældste.
Torsdag aften inden præsentationen i skole, pyntede vi op med alle de ting, vi havde lavet. Jeg kunne vise jer en masse billeder, men det vil stadigvæk ikke vise, hvor flot det var pyntet. Det var jo et helt andet sted - det var ikke min skole (som forresten ligner et fængsel både inde- og udefra)
Vores "flag" som bliver hængende hele året. Og ja, mit navn er der også :-)
Og om fredagen gik det løs!
Til slut kom alle de andre quintoer også ind i midten, og dansede, hoppede, løb, klappede, grinede og nød øjeblikket med os. For mig var det en helt ufattelig oplevelse, for sådan noget har vi ikke noget i nærheden af i Danmark. Balloner og konfetti kommer ned fra loftet, løber fra den ene ende til den anden, for at glide på knæene (hvilket gav mig et ret stort, blåt mærke), hoppe i en kæmpe cirkel mens der råbes "BARILOCHE BARILOCHE" (en by i det sydlige Argentina, hvor alle quintoer tager til i august for at feste, så der skal jeg ikke med, ÆV). Da klokken ringede ud, stod min og den anden klasse ude foran hovedindgangen med "sne på dåse", som vi sprøjtede på alle dem, der kom ud, små stakler!
EFTER snesprøjtningen var der en party-bus (coleloco), der ventede på os, og vi kørte rundt til alle de andre skoler i Resistencia og sang og råbte, mens vi kørte forbi! Det er noget, der heller ikke lige sker i Danmark; at man kører rundt i bus, hængende ud af vinduet med det mest populære, argentinske cumbia hamrende ud af højtalerne, mens man sprøjter sne og råber slagsange. Til sidst blev vi sat af på plaza, hvorfra nogle gik til et sted, for at spise, mens andre tog hjem.
Og hvis alt det der lyder nice, så kan jeg godt sige jer, at festen var endnu nicere! Vi holdte forfest sammen med den anden klasse, og det var vildt fedt, for i skoletiden holder man sig som regel sammen med sin egen klasse. Der blev danset og snakket, og klokken 1:30 kom party-bussen igen, og kørte os til det diskotek, hvor selve festen blev holdt. Der blev også danset og hoppet og sunget. Derudover var der fyrværkeri. Når der afholdes præsentations-fester, tager halvdelen af Resistencias unge som regel til festen, så vi var ret mange, kan jeg love jer! Dagene efter blev der selvfølgelig snakket om festen, og "evalueringen" endte vist på, at det var en ret god fest.
Jeg nød virkelig at opleve det her, for det er slet ikke noget, man oplever hver dag. Det var bare en glædesdag for alle, og det kunne uden tvivl mærkes! Det var så skønt, og vi snakker stadigvæk om det. Det er det, alle mine veninder har set frem til lige siden de startede i secundary school. Så det var en ret big thing for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar