Siden sidste torsdag, hvor jeg jo fik min første værtsfamilie, er det gået stærkt, synes jeg selv. Tirsdag fik jeg en venneanmodning fra en pige, der kom fra Argentina. Som regel accepterer jeg ikke anmodninger fra personer, jeg ikke kender, og det gjorde jeg så heller ikke denne gang. Et par minutter senere fik jeg så en besked fra hende - Maria hedder hun. Hun skrev, at jeg skal bo hos hende og hendes familie som den anden værtsfamilie. Hun skrev også, at hendes far ville snakke med "National School", som jeg ikke helt ved hvad er. Jeg bliver mere og mere spændt på det hele, og får også skrevet med mine nye søstre.
Udover jeg fik en ny værtsfamilie den tirsdag, var der en argentiner på min skole for at følge en hverdag på en efterskole. Han kom som sagt fra Argentina, og rejser også med Rotary. Jeg fik snakket lidt med ham, og da jeg sagde, jeg skulle bo i Resistencia, og hed Laura, spurgte han mig, om jeg skulle bo hos Esperanza, min første hostsister. Jeg var fuldstændig mundlam, men fik sagt ja. Han forklarede, at de er bedste venner, og han kun bor 20 minutter fra Resistencia. Det er helt ufatteligt, synes jeg selv. Normal ved man ikke, hvad man kommer ned til - og hvem man kommer ned til, udover familierne. Jeg er så heldig både at kende min ene hostsister på forhånd, og to drenge - en der boede i Nibe sidste år, og ham der besøgte min efterskole.
Selvom efterskole helst ikke må slutte, så er jeg altså også helt vildt spændt på næste år!
